Zinfandel rødvin
Rediger Kommentar
Zinfandel: USA’s ukronede nationaldrue
Hvis du vil opleve en drue med karakter og alsidighed, kan vi varmt anbefale Zinfandel. Druen er især kendt fra Californien, hvor den har gjort amerikansk vin berømt verden over. Zinfandel bruges primært til rødvin, men du finder den også i friske, frugtige rosévarianter – så der er noget for enhver smag.
Det spændende ved Zinfandel er, at den kan bruges til mange forskellige stilarter, fra let og sprød til fyldig og kraftig. Du kan derfor nyde den til både en hyggelig middag, en grillfest eller til særlige anledninger, hvor du vil imponere dine gæster.
Det er ingen tvivl om, at Zinfandel er yderst alsidig vin, og med de gode muligheder for at finde noget for forskellige præferencer, er vine lavet på denne drue altid et spændende valg – uanset om du er ny i vinens verden eller en erfaren vinelsker.
Zinfandel – Historien bag en amerikansk klassiker
Zinfandel er en drue med en fascinerende historie, som du kan smage i hvert glas. Selvom den i dag er mest kendt fra Californien, stammer den oprindeligt fra Dalmatinerkysten i Kroatien, hvor den går under navnet Crljenak Kaštelanski, “Den røde drue fra Kastela”.
Zinfandel-druen blev bragt til USA i 1800-tallet via Wien, og allerede i 1852 slog den sig for alvor ned i de varme californiske vinmarker, hvor den hurtigt blev populær blandt vinbønder og vinelskere. I mange år var det den mest plantede drue i Californien, og selvom Cabernet Sauvignon senere overhalede den i areal, har Zinfandel i dén grad bevaret sin stjernestatus.
Noget særligt ved Zinfandel-druen er, at den modner tidligt, men ofte ujævnt, hvilket gør det til en kunst for vinmageren at finde den perfekte balance mellem syre og moden frugt. Dette giver dog også frihed til at lege med stilen, hvilket betyder at du finder mange forskellige smagsoplevelser, der alle er baseret på Zinfandel-druen.
Hvordan smager Zinfandel-rødvin?
Zinfandel-rødvine har vundet stor popularitet, både i udlandet og herhjemme i Danmark, og det er ikke så overraskende igen – for her er der noget langt de fleste. Smagen er ofte fyldig og kraftig med masser af karakter, men du kan også finde mere lette og frugtige varianter. Tit vil du opleve, at Zinfandel-vine har en dejlig balance mellem fylde og syre, hvor syrligheden kan minde lidt om Pinot Noir.
Smagen og duften byder typisk på noter af brombær, hindbær, kirsebær, svesker og chokolade, og mange Zinfandel-rødvine har også subtile krydrede toner som peber og kanel samt hint af vanilje fra fadlagring.
Zinfandel har ofte en høj alkoholprocent på omkring 14-17 %, hvilket gør, at du kan servere Zinfandel til både krydrede retter og grillede specialiteter. Du kan dog også finde varianter, som er nemme at nyde for sig selv, uden at de mister deres karakter.
Hvad er godt at servere til Zinfandel-vin?
Zinfandel er en alsidig vin, der kan løfte mange måltider, både til hverdag og fest. Afhængig af stilen kan du bruge den på forskellige måder:
- Fyldige og kraftige Zinfandel-rødvine - Hvis du serverer grillet kød, BBQ, marineret svinekød eller krydrede retter, kan du med fordel vælge en mere fyldig Zinfandel. Den har ofte høj alkohol og koncentreret smag, som virkelig komplementerer kraftige smagsoplevelser.
- Lettere og mere frugtige Zinfandel-rosévine - Er du til noget lettere og friskere? Prøv en frugtigere Zinfandel. Den passer perfekt til kylling, pasta med svampe eller lette fiskeretter. Denne type Zinfandel er ideel til afslappede måltider, hvor du stadig vil have en smagfuld vin uden at overdøve retten.
- Krydrede Zinfandel-rødvine - Krydrede Zinfandel-vine har ofte noter af peber, kanel og allehånde, hvilket gør dem ideelle til krydrede retter som indisk curry eller grillet kød. De går også fantastisk med krydrede oste som gorgonzola eller stilton, hvor vinens krydrede smag virkelig skinner igennem.
- Sødere Zinfandel-rødvine - De lidt sødere Zinfandel har frugtige smagsnuancer som brombær, kirsebær og svesker, sammen med en rund honningagtig sødme. Den er perfekt til mørk chokolade, frugttærter eller cremede desserter, hvor den søde vin komplimenterer sødmen i retten og skaber en skøn balance.
De bedste områder for Zinfandel
Zinfandel er især kendt for at trives i Californien, hvor nogle af de bedste Zinfandel-rødvine produceres i varme og solrige områder. Her skiller især følgende områder sig ud:
- Lodi - Lodi er et af de mest anerkendte vinområder for Zinfandel i Californien. Her trives de gamle vinstokke, og området er kendt for sine koncentrerede og fyldige Zinfandel-vine. Den varme sol og de lange sommerdage skaber de ideelle betingelser for Zinfandel-druen, som udvikler sin karakteristiske solmodne frugt og krydrede smagsnuancer.
- Mendocino County - I Mendocino County finder du Zinfandel-vine, der drager fordel af det lidt køligere klima i regionen. Her får Zinfandel en lidt højere syre, hvilket giver vinene en friskere og mere elegant profil.
- Sonoma - Sonoma er et alsidigt vinområde, hvor Zinfandel trives i både de varme og køligere regioner. Vinene her kan variere fra lette og frugtige til mere intense og krydrede, alt afhængig af høsttidspunktet og mikroklimaet.
- Napa Valley - Zinfandel er også udbredt i Napa Valley, hvor druen producerer kraftige og solmodne vine. I Napa får Zinfandel den varme, den har brug for, for at udvikle den koncentrerede smag og høje alkoholprocent, der er kendetegnet for mange af de store Zinfandel-vine fra denne region.
Er Zinfandel og Primitivo den samme drue?
Måske har du lagt mærke til, at Zinfandel og Primitivo minder utrolig meget om hinanden? Det er faktisk ikke tilfældigt – de er nemlig i bund og grund den samme drue, hvilket DNA-test af druerne understreger.
Men hvorfor er der så stadig forvirring omkring de to druesorter? I Californien kaldes den for Zinfandel, og det er en af de mest kendte druer fra området. Italienerne derimod kender primært druen som Primitivo, hvor den især bliver dyrket i Apulien i det sydøstlige Italien.
Forskellen ligger ikke kun i navnet – Zinfandel og Primitivo kan også smage lidt forskelligt afhængigt af, hvor druerne dyrkes. I Californien får Zinfandel ofte en mere kraftig og krydret smag, mens Primitivo fra Italien kan være mere rund og frugtig.
For at gøre forvirringen endnu større er flere italienske vinproducenter af Primitivo-vine nu også begyndt at bruge “Zinfandel” på deres etiketter, da de håber, at det vil give dem endnu mere international opmærksomhed. I USA holder de dog fortsat fast i Zinfandel-navnet.
Hvad er White Zinfandel?
Selvom navnet måske får dig til at tro, at White Zinfandel er en hvidvin, er det faktisk en rosévin. Den er lavet på de samme blå Zinfandel-druer, men drueskallerne fjernes hurtigt, hvilket giver vinen en smuk lyserød farve. Smagen er ofte sød og frugtig, med noter af jordbær, melon og fersken, hvilket gør den til en let og tilgængelig rosévin. I 1980’erne blev White Zinfandel enormt populær i USA og har siden været med til at opretholde Zinfandel-druens høje status i vinmarkerne.
Find populære Zinfandel-vine hos MENY Vin
Hos MENY Vin finder du et bredt udvalg af Zinfandel-vine, der passer til både din smag og lejligheden. Uanset om du er på udkig efter en fyldig rødvin eller noget lettere, er der en Zinfandel for dig. Gå på opdagelse i vores håndplukkede sortiment, og find din favorit.
Hold øje med skarpe tilbud på Zinfandel-rødvin online
Hos MENY Vin er vi vilde med god vin – og til en god pris. Udover at byde på mange forskellige smagsoplevelser er Zinfandel også en drue, der er forholdsvis nem at dyrke, hvilket betyder, at du her tit får meget vin for pengene. Og vil du gøre et ekstra godt vinkup, finder du hos os også ofte tilbud på Zinfandel, så du kan forkæle dig selv med denne lækre drue til en endnu skarpere pris.