Riesling - den tyske klassiker
Gå på opdagelse, og find et bredt udvalg af de bedste Riesling-hvidvine.
Rediger Kommentar
Riesling – en alsidig og verdenskendt hvidvin
Riesling er en af verdens mest alsidige hvidvine. Den kan være tør og mineralsk, frisk og frugtig eller rund og sødmefuld. Det afhænger af, hvordan og hvor den bliver dyrket. Fælles for alle Riesling-vine er en livlig friskhed og en smag, der altid balancerer syre, frugt og aroma.
Når du åbner en flaske Riesling-vin, møder du ofte duften af grønne æbler, citron og hvide blomster. Smagen er ren og præcis med et frugtigt bid, som gør vinen frisk, men aldrig skarp. Det er denne balance, der har gjort Riesling til en klassiker, der kan nydes alene eller løfte alt fra fisk og fjerkræ til krydrede retter. Hos os finder du et bredt udvalg af Riesling-hvidvin fra forskellige lande. Vi har både tørre og søde varianter, der passer til mange retter og anledninger.
En tysk klassiker, der dyrkes mange steder
Hvis du generelt har kendskab til tysk vin, er Riesling slet ikke til at komme udenom. Druens historie går helt tilbage til 1100-tallet, men det var i det 18. århundrede, den for alvor blev udbredt i Europa. I dag dyrkes Riesling overalt i Tyskland, og den byder på så stor en variation, at du altid kan finde en type, der matcher din smag.
Selvom Riesling stammer fra Tyskland, dyrkes Riesling-druen i dag i hele verden. Forskellige lande og kontinenter har i høj grad sat deres eget præg på denne populære drue, såsom:
En af de ting, der er afgørende for Riesling, er klimaet, hvor druen dyrkes. Selvom Riesling normalvis trives i køligere klimaer, er den yderst tilpasningsdygtig overfor varmere og mere tropiske klimaer, som eksempelvis i Australien og på New Zealand. Du kan hos os også finde Riesling fra mere usædvanlige vinlande, såsom Canada.
Riesling-vine fra Frankrig og Østrig
Frankrig er det næststørste Riesling-land i verden, kun overgået af Tyskland, mens Østrig indtager tredjepladsen. I vores udvalg finder du derfor mange gode Riesling-hvidvine fra Frankrig, hvor druen har sine helt faste rammer. I Frankrig må man nemlig kun dyrke Riesling i Alsace, et område kendt for køligt klima og mineralsk jordbund.
Det, der kendetegner Riesling fra Alsace, er en tør og elegant stil med frisk syre samt noter af citrus, grønne æbler og blomster. Østrigske Riesling-vine minder i udtrykket ofte om de franske med deres rene frugt og klare struktur. Når vinen modner, udvikler både franske og østrigske Riesling-vine en flot dybde og kompleksitet, der for mange vil blive betegnet som nogle af de bedste Riesling-vine i verden.
Rieslingens forskellige sødmegrader
I Tyskland inddeles Riesling efter det såkaldte Prädikat-system, som angiver druernes naturlige sødme ved høst. Sødmen er direkte forbundet med druernes modenhed og måles i Oechsle, der fortæller, hvor meget sukker druerne indeholder, når de plukkes.
- Kabinett: Betegnelsen for en tør vin med 67-82 Oechsle. Druerne til disse vine plukkes unge, og det giver en let vin med en tør profil.
- Spätlese: Betyder “sent høstet” på tysk. Her bruges der fuldmodne druer, som er sukkerholdige. Sødmegraden i disse vine er typisk 76-90 Oechsle, der sikrer en halvtør vin.
- Auslese: Vine, hvor kun nøje udvalgte druer udvælges til produktion. Druerne skal være fuldt modne, og resultatet er en sød vin med en sødmegrad på 83-100 Oechsle.
- Beerenauslese: Laves fra overmodne håndplukkede druer, der er specielt udvalgte for at sikre, at de har den rigtige sødmegrad. Med en sødmegrad på 110-128 Oechsle får du en utrolig sød vin.
Hvilken sødmegrad, der passer dig, er en smagssag, men vi kan forsikre dig om, at en Riesling aldrig vil skuffe på hverken duft eller smag.
Hvilken Riesling-vin passer til mig?
Smagspræferencer er heldigvis individuelle, og der findes ingen rigtig eller forkert Riesling. Om du foretrækker en sød eller en tør Riesling, er helt op til dig. Vores brede udvalg sikrer, at der er noget for enhver smag, da vi altid stræber efter at tilbyde forskellige vine.
For at finde din foretrukne Riesling-vin kan du overveje dine tidligere vinoplevelser. Hvis du for eksempel nyder saftige og søde rødvine, er chancen stor for, at du også vil sætte pris på en hvidvin med en lignende smagsprofil.
Find en god Riesling, der passer til maden
Riesling er kendt som en af de mest alsidige hvidvinsdruer, når det gælder sammensætning med mad, og netop derfor har den i årtier haft en fast plads på både restauranternes vinmenuer og ved middagsbordet derhjemme. Druens store variation i stil – fra knastør og mineralsk til aromatisk og sød – gør det muligt at sammensætte en hel vinmenu med fremragende Riesling i centrum.
- Forretter: En frisk og aromatisk Riesling med god syre er et oplagt valg til lette forretter med fisk, skaldyr, lyst kød eller vegetariske retter, hvor vinens syre og frugtighed komplementerer råvarerne.
- Salater: En god Riesling egner sig også særdeles godt til salater, hvor den kan balancere både syre, fedme og eventuel sødme i dressingen.
- Krydrede retter: Vinens naturlige syre og aromatiske udtryk gør den også ideel til krydrede retter, hvor den kan dæmpe styrken og skabe balance – eksempelvis i østasiatiske retter med chili og krydderier.
- Hovedretter: Til hovedretter baseret på fisk eller lyst kød, eksempelvis sushi, kylling eller klassiske retter som Coq au vin, er en god Riesling ligeledes et sikkert og elegant valg.
- Dessert: I modsætning til mange andre tørre vine kan Riesling også nydes til dessert, hvis vinen har en højere sødmegrad. Her fungerer den både til søde og let bitre desserter og er samtidig en fremragende ledsager til et velassorteret ostebord.
Udforsk de bedste hvidvine hos MENY Vin
Hvis du er vild med vores Riesling, er der stor sandsynlighed for, at du også vil kunne lide vores andre fantastiske hvidvine. Vi har håndplukket de bedste hvidvine til dig, så du kan få lov at nyde delikate druer fra hele kloden. Udforsk vores tørre og søde vine fra:
Har du lyst til at smage på Sydamerika, er der også mulighed for at opleve hvidvin i verdensklasse fra eksempelvis Chile. Klimaet i Sydamerika er anderledes end i Europa, hvilket giver de sydamerikanske hvidvine en unik karakter og nuance, der adskiller dem fra de europæiske.
Lad os hjælpe dig med at finde den helt rigtige vin
Vinens verden kan virke uoverskuelig for nybegyndere med et væld af valgmuligheder inden for rødvin, hvidvin, portvin og endda alkoholfri alternativer. Uanset om du leder efter fantastisk vin til hverdagsbrug eller en særlig festlig anledning, har vi et bredt sortiment og sætter en ære i at vejlede dig.
Hvis du er usikker på, hvilken Riesling der bedst matcher din smag, står vores vinkyndige personale altid klar til at hjælpe. De har stor viden om alt fra jordbund til sukkerindhold. For personlig rådgivning er du velkommen til at besøge en af vores butikker.