Billede der illustrerer Pinot Noir - Find lette og frugtige rødvine online her
Tilbage

Pinot Noir-Rødvin

Pinot Noir - en af verdens bedste druesorter

Pinot Noir betragtes som en af verdens bedste druesorter. Det er en elegant drue, der har en let sødme, er parfumeret og mineralsk. Sorten bliver brugt til at fremstille nogle af de mest eksklusive kvalitetsvine, blandt andet de store rødvine fra Bourgogne. Desuden er mange af de allerbedste Champagner lavet på Pinot Noir-druen. Pinot Noir er altså på mange måder synonym med kvalitet. Hos MENY kan du finde et bredt udvalg af dejlige vine lavet på Pinot Noir.

Pinot Noir-druen fra Bourgogne

Pinot Noir er synonym med Bourgogne. Den røde Bourgogne-vin fremstilles udelukkende på Pinot Noir-druen, og mange vinelskere anser disse vine for at være blandt verdens bedste og fineste.

God Bourgogne koster mange penge, og fordi den røde Bourgogne har opnået så stor hæder, har mange andre regioner og lande forsøgt at efterligne disse vine på Pinot Noir. Det har dog vist sig at være svært, da Bourgogne-vinene ganske enkelt er unikke. Men det betyder naturligvis ikke, at man ikke også andre steder kan finde gode Pinot Noir-vine. 

Hvor dyrkes Pinot Noir?

Pinot Noir er en skrøbelig druesort, der er vanskelig at dyrke og fremstille. Druens skal er tynd, og da høstudbuddet af Pinot Noir-druer ikke er særlig stort, er priserne på vinene ofte høje. På trods af druens skrøbelighed dyrkes den over det meste af verden. 

De bedste vine på Pinot Noir kommer fra:

  • Bourgogne i Frankrig
  • Californien og Oregon i USA 
  • Marlborough i New Zealand

I Danmark er den californiske Bread and Butter Pinot Noir meget populær, og den kan du også finde her hos MENY Vin.

Pinot Noir har ofte en høj syre og et mere moderat indhold af tannin. Druen trives bedst i et køligere klima, særligt på jordbunde med kalk og limsten. Bourgogne giver derfor druen de mest optimale vækstbetingelser. Dog minder klimaet i Oregon meget om det i Bourgogne, og det samme gælder for New Zealand, hvor Pinot Noir kan dyrkes i næsten alle vinområder.

Den elegante smag af Pinot Noir

For alle druer gælder, at smagen afhænger af forskellige forhold: Hvor druen er høstet, jordbunden vinstokkene er plantet i, hvilke vejrforhold druen har været dyrket under og mange andre faktorer, der vil påvirke den endelige smag af druen.

Den klassiske Pinot Noir-smag er dog meget sart og let i smagen. Den karakteriseres som en meget elegant og feminin smag, der har en let sødme, er parfumeret og mineralsk. Smager Pinot Noir så kedeligt? Nej, tværtimod. At druen beskrives som elegant og feminin betyder langt fra, at den er tynd eller kedelig. En Pinot Noir-vin har masser af pondus og kompleksitet.

Pinot Noir-vinen har typisk smag af skovbær, kirsebær, jordbær, solbær, brombær og blommer. Vin på Pinot Noir er ofte lys i farven og har et lavt indhold af garvesyre. Desuden indeholder vinen ofte en god mængde frisk syre, som gør den mere frisk end tannisk. Årsagen til Pinot Noirs friske syre skyldes, at den har færre kerner og en tyndere skal end for eksempel en Cabernet Sauvignon. Desuden er Pinot Noir også rigere på alkohol end Cabernet Sauvignon, hvilket – i samspil med dens lave andel af garvesyre – er med til at give den en fed følelse af fløjl eller silke. Cabernet Sauvignon kan derfor også på mange måder beskrives som den maskuline vin, hvor Pinot Noir som nævnt er det modsatte.

Pinot Noir-vin passer godt til de fleste måltider

Pinot Noir er kendt som en af de mest madvenlige rødvine, du kan vælge. Dens elegante og relativt lette stil kombineret med en frisk, levende syre gør den utrolig alsidig ved middagsbordet. Det er en vin, der ikke overdøver maden, men i stedet spiller flot sammen med smagene på tallerkenen, uanset om du serverer en enkel hverdagsret eller en mere ambitiøs middag.

Det lave indhold af tanniner betyder, at Pinot Noir ikke virker udtørrende eller bitter, men fremstår blød og harmonisk. Netop derfor er den oplagt til retter med salt, umami og krydderier, hvor kraftigere rødvine hurtigt kan komme til kort. Samtidig sørger syren for at give modspil til fedme og saucer, så måltidet føles let og balanceret hele vejen igennem.

Pinot Noir er særligt velegnet til:

  • Tapas og småretter: Saltede charcuteri-varer, oliven og grillede grøntsager spiller perfekt sammen med vinens friske frugt og bløde struktur.
  • Asiatiske retter: Især retter med let krydring, ingefær, soya eller svampe, hvor vinen matcher smagen uden at dominere.
  • Tomatbaserede retter: Eksempelvis pastaretter eller simreretter, hvor vinens syre går hånd i hånd med tomatens naturlige friskhed.
  • Retter med fedme: Fløde, smør og cremede saucer får modspil af Pinot Noirs syre, som skaber en perfekt balance.
  • Lam, svinekød og fjerkræ: Især når kødet serveres saftigt og ikke for tungt krydret.
  • Svampe og vegetarretter: Pinot Noir er kendt for sin evne til at fremhæve de jordede og umamiprægede smage.
  • Bløde hvidskimmeloste: For eksempel brie og camembert, hvor vinens friskhed og elegance er et næsten uundværligt match.

Kort sagt er Pinot Noir et sikkert valg, når du vil have en vin, der passer til mange forskellige retter og smagspræferencer rundt om bordet.

Vil du have mere inspiration til den rette kombination, kan du med fordel udforske vores Vin til mad-guide og se, hvordan Pinot Noir kan tilpasses netop din menu. Vores dygtige sommeliers hjælper desuden gerne med at finde den Pinot Noir, der passer perfekt til dit næste måltid.

Pinot Noir i Champagne, rosévin og hvidvin

Pinot Noir-druen bruges ikke kun til at lave meget populære rødvine. Faktisk bruges druen også til at lave fantastisk Champagne, mousserende vin, rosévin og hvidvin. Pinot Noir er nemlig en utrolig alsidig drue, og altså en af de få druer, som kan bruges til nærmest al slags vin. En Blanc de Noirs Champagne laves for eksempel på 100 % Pinot Noir, og en række andre Champagner laves i et blend af Pinot Noir og Chardonnay. På trods af at Pinot Noir er en blå drue, er det muligt at fremstille både rosévin og hvidvin af den, hvis drueskindet fjernes tidligt i processen.

Hvilken temperatur skal Pinot Noir serveres ved?

Pinot Noir adskiller sig markant fra mange andre rødvine, når det kommer til den optimale serveringstemperatur. Hvor kraftige og tanninrige vine, som Cabernet Sauvignon eller Syrah, ofte har godt af en temperatur tættere på stuetemperatur (dog sjældent over 18 grader), trives Pinot Noir bedst, når den serveres let afkølet.

For at sikre, at vinens komplekse jordbundsnoter (terroir) og den karakteristiske lyse frugt kommer fuldt ud til deres ret, er den anbefalede serveringstemperatur mellem 12 og 15 grader.

Hvorfor temperaturen er vigtig for Pinot Noir:

Fremhæver frugt og syre: Ved en temperatur på 12-15 grader fremstår Pinot Noirs naturligt høje syre mere frisk og rank, hvilket er essentielt for vinens elegance. De primære røde bærfrugter (kirsebær, hindbær) fremhæves, og vinen virker mere levende.

Dæmper alkohol og tanniner: Serveres vinen for varmt (over 16-17 grader), kan alkoholen blive dominerende og fremstå stikkende. Samtidig risikerer man, at vinens lette tanninstruktur bliver utydelig, hvilket gør oplevelsen tungere og mindre raffineret.

Bedre aromaudvikling: De sekundære aromaer, som svampe, skovbund og teblade, der er typiske for ældre og komplekse Pinot Noir-vine, kommer klarest frem i det let afkølede spektrum. Er vinen for kold (under 10 grader), "lukker" den for disse nuancer, og smagen bliver flad.

En god tommelfingerregel er at placere flasken i køleskabet i cirka 20-30 minutter før servering, hvis den har stuetemperatur (20-22 grader). Brug eventuelt et termometer eller en kølemuffe for at opretholde den korrekte temperatur under måltidet. Vinen vil langsomt stige i temperatur i glasset, hvilket giver mulighed for at opleve, hvordan de forskellige nuancer udvikler sig.

Opdag Pinot Noir-vin på tilbud hos MENY Vin

Hos MENY Vin finder du løbende gode tilbud på Pinot Noir-vin, så du nemt kan forkæle dig selv med elegant og madvenlig rødvin til en skarp pris. Uanset om du foretrækker en let og frugtig Pinot Noir eller en mere kompleks og struktureret stil, har vi ofte attraktive tilbud på udvalgte flasker. Hold øje med vores online vinhandel, og vær blandt de første til at sikre dig en Pinot Noir til en særlig god pris.