Billede der illustrerer Bourgogne-vin - Find røde og hvide vine fra Frankrig
Tilbage

Bourgogne-vin

Udforsk vores sortiment af udsøgte vine fra den franske topregion, Bourgogne!

Bourgogne: Vinverdenens hellige gral

Bourgogne er for mange mennesker ubetinget verdens centrum, når det kommer til vin. Rødvin fra Pinot Noir-druen og hvidvin fra Chardonnay-druer, som er fremstillet i Bourgogne, har ry for at være blandt de bedste af slagsen, og mange mener, at du næppe finder vin med større kompleksitet, elegance og koncentration. 

På denne side kan du finde nogle af de bedste Bourgogne-vine, hvad enten du leder efter lette og frugtige rødvine eller søde samt knastørre hvidvine. 

De fire klassificeringer i Bourgogne 

I Bourgogne klassificerer man vin ud fra, hvor den kommer fra, ikke hvem der har lavet den, som de eksempelvis gør i Bordeaux. I stedet er det vinmarkernes kvalitet og placering, der er afgørende, og jo mere præcist vinens oprindelse er angivet, desto højere er klassifikationen.

Der findes fire klassifikationsniveauer i Bourgogne:

  • Grand Cru: Den højeste klassifikation, der udgør ca. 1 % af vinen fra Bourgogne. Vinen må kun bære vinmarkens navn (uden bynavn). 
  • Premier Cru: Høj kvalitet lige under Grand Cru-niveau, som udgør ca. 10 % af vinproduktionen i Bourgogne. Vinetiketten bærer både bynavn og markens navn.
  • Village AOC: Kvalitetsvine fra specifikke landsbyer med anerkendt terroir, såsom Meursault, Gevrey-Champertin og Pommard. Denne udgør ca. 37 %.
  • Bourgogne Régional: Vine fra et større geografisk område i Bourgogne uden kommune- eller marknavn (udgør ca. 52 %). Underkategorier her er Bourgogne Rouge, Bourgogne Blanc, Bourgogne Aligoté og Crémant de Bourgogne, hvor sidstnævnte er Bourgognes mousserende vin.

Bourgogne-vin gennem flere århundrede 

Der har været produceret rødvin i Bourgogne gennem flere hundrede år. Skrifter helt tilbage fra år 300 vidner om en tidligt etableret vinproduktion i distriktet. Lokale munke fik dog sidenhen struktureret produktionen ved at dele jorden op i mindre stykker, kaldet parceller. Inddelingen foregik på baggrund af de pågældende parcellers jordbundstyper, og dernæst parrede man druesorter med passende jordstykker, så alt gik op i en højere enhed.

I slutningen af 1800-tallet blev Bourgogne ligesom resten af Europa ramt af vinlus. Vinbønderne var derfor nødsaget til at omplante samtlige vinmarker. Det har heldigvis ikke resulteret i dårligere rødvine - tværtimod!

Jordbundene i Bourgogne gør de røde og hvide vine til verdens bedste

Der er bred enighed om, at særligt jordbundsforholdene bidrager til, at Bourgogne-vine er af så høj kvalitet, at de anerkendes for at være unikke og blandt verdens bedste. Her er grundene til, at Bourgognes rødvine og hvidvine er så efterspurgte verden over:

  • Ekstraordinært terroir: Regionens unikke kombination af kalksten, ler og andre jordtyper er ideel til at dyrke Pinot Noir og Chardonnay.
  • Mikroklimaer: De mange mikroklimaer tillader en utrolig diversitet af vine, der kan variere markant selv mellem nærliggende vinmarker.
  • Historisk arv: Århundreders vinfremstilling har opbygget en dyb viden og tradition, som vinbønderne fortsætter med at hylde og udvikle.
  • Kvalitetsfokus: Streng regulering og en intens dedikation til kvalitet sikrer, at hver flaske repræsenterer det ypperste af fransk vinmageri.

Vinregionen Bourgogne strækker sig helt fra Auxerre i nord, hvor vindistriktet Chablis befinder sig, til Lyon mod syd, hvor Rhône-distriktet begynder. Bourgogne tæller i alt fem distrikter, og du kan derfor forvente ikke blot udsøgte, men også varierende smags- og duftoplevelser, når du shopper rødvin fra Bourgogne – og det er selvom Bourgogne rødvin stort set er lig med Pinot Noir!

Brug vores vinguide

Har du brug for hjælp til at matche vin og mad på en enkel og overskuelig måde, kan du læse vores vinguide til mad. Guiden giver dig konkrete råd om, hvordan du vælger en vin ud fra rettens intensitet, råvarer og tilberedning, uanset om du serverer fisk, kød, grønt eller krydrede retter. Vores vineksperter forklarer forskellen på lette og kraftige vine og guider dig til de druer og vintyper, der passer bedst til din mad. Så bliver det nemmere at vælge den rigtige vin – hver gang. 

Køb Bourgogne-vine i høj kvalitet online

Hos MENY Vin online finder du et stort sortiment bestående af klassiske vine og mere unikke varianter fra Bourgognes distrikter. Vinenes variation giver også mulighed for at finde eksklusive vinoplevelser i forskellige prisklasser. Find dine favorit Bourgogne-rødvine og -hvidvine nu.

Se aktuelle tilbud her.